Profil

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

De sidste 30 år har jeg stiftet kendskab med forskellige arbejdsområder. Jeg har i en årrække arbejdet på et udviklingslaboratorie som laborant, hvori arbejdet bestod af udvikling af nye recepter og afprøvning af nye råvarer, indenfor Farve&Lakindustrien. Herefter valgte jeg at tage Pædagoguddannelsen , da jeg altid har været interesseret i psykologi, kultur og omgivelsernes påvirkning af det enkelte menneske og familier samt menneskers generelle trivsel, hvilket jeg manglede på Laboratoriet. I 2009 startede jeg med at læse til ID Psykoterapeut, da jeg ønsker, at arbejde i dybden med det enkelte menneske og hjælpe folk videre på deres vej i livet. I dag nyder jeg, at kunne bruge både de rationelle sider af mig selv, samt de mere omsorgsfulde, medfølende og psykologiske aspekter af mig selv.

Jeg er certificeret ID-psykoterapeut, en 4-årig uddannelse hos ID Academy ved Ole Vadum Dahl. Sideløbende har jeg taget kursus i drømme v/Anni Olesen certificeret ID Psykoterapeut. Ligesom mine egne drømme har været omdrejningspunkt i min egen terapi og selvudvikling de sidste mange år. Jeg modtager løbende professionel supervision og er medlem af ID-Psykoterapeut Foreningen www.id-pf.dk . I mit virke som psykoterapeut er jeg underlagt gældende lovgivning samt tavshedspligt.

Mit navn er Tine Gamborg Bendstrup, jeg er født i 1965, er gift og har levet sammen med min kæreste og mand Gorm i 27 år, er  mor til 3 børn på hhv. 10, 14 og 17 år. Jeg er født og opvokset i Kolding.

  • Arbejder som selvstændig, certificeret ID-Psykoterapeut v/Terapihytten
  • Jeg arbejder samtidigt med, unge uledsagede piger fra 15 til 18 år, hvor vi er under løbende supervision af cand.psych. psykologer, samt tager løbende uddannelse i KPAP undervist af cand.psych. Peter Storgård.
  • Jeg arbejder som, assistent på ID Psykoterapeut uddannelsen i Silkeborg siden 2014.
  • Jeg er under løbende efteruddannelse hos Meditationslærer og Spirituel vejleder Erik Mikkelsen.

Jer er og bestræber mig på at holde fast i at være et nysgerrigt, udforskende og fordomsfrit menneske. Mennesker, jeg beundre for virkelig at udfolde disse egenskaber, er blandt andre Dalai Lama og Nelson Mandela.